☰
  • Log på
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap
image
  • Forside
  • Hvem er vi?
    • Bestyrelsen
    • Koordinator
    • Mødereferater
    • Vedtægter
  • Nyheder
    • Tilskud
      • Ansøgning
      • Udbetaling
      • Projektændringer
    • Støttede projekter
      • 2019
      • 2018
      • 2017
      • 2016
      • 2015
      • Best cases fra 2007-2013
      • Rene råvarer for pengene
      • Når livet er i vater
      • Løvtag Trætophotel
    • Kontakt
    Støttede projekter
    • 2019
    • 2018
    • 2017
    • 2016
    • 2015
    • Best cases fra 2007-2013
    • Rene råvarer for pengene
    • Når livet er i vater
    • Løvtag Trætophotel
    image
    image
    image
    image

    Fotograf: Søren Larsen
    image

    Løvtag Trætophotel

    Næsten ude ved indsejlingen til Mariager Fjord på Als Odde hænger en smuk nyopført hytte højt oppe i et træ. Hytten er en moderne luksus hotelsuite – og den.....ligesom svæver i luften. Der er en magisk ro omring – og inden i den. 

    LAG Himmerland har været med til at realisere projektet med et tilsagn på 400.000 kr. i støtte. Restfinansieringen op til de 1,6 mio. kr. har ansøgerteamet selv fremskaffet. 

    Resultatet er en smuk trætophytte med plads til fire. Den er opført i naturmaterialer og indrettet i moderne ny nordisk boligstil. Der er bruserrum med kig til stjernerne, toilet og køkken – alt sammen flere meter over jorden og med udsigt til træer og himmel.

    Adgangsvejen til hytten er ikke for tøsedrenge - man skal hen over en let svingende træbro for at nå de sidste meter frem til hytten. 

    Svævende under trækronerne  

    Fra køkkenet går en trappe videre op til tagterrassen, hvor gæster kan sætte sig under trækronerne og nyde stilheden langt ude i skoven.
    Lade fuglenes stemmer tage over og roen sænke sig. 

    Tilbage i opholdsrummet er der fra alle vinkler og sovepladser kig til naturen gennem kæmpe væg-væg vinduer. Her kan man strække øjnene ud lade og tankerne slentre. 

    Løvtag Als Odde fik støtte af LAG Himmerland i 2017. Drømmen er, at der om nogle år er etableret i alt 9 hytter i skoven.

    Fuld fart frem 

    Interessen har fra starten været stor. Landsdækkende aviser og TV-stationer har været forbi, prøvesovet hytten eller lavet reportage fra stedet og interviews med ejerne.
    Lokale borgere og følgere fra de sociale medier har fulgt processen fra start til nu og overnatningerne i hele første sæson blev revet væk næsten samme dag, hytten åbnede.

    Man kan løbende følge udviklingen af hotellet – og foretage bookninger til ferieåret 2020 – på www.lovtag.dk og på Facebook. 

    Ildsjælene bag 

    Bag trætop hotellet står følgende firemandsgruppe:  

    Rasmus Lybæk
    Bror til Lasse og vokset op på gården Poulsenseje, som ejer skoven, hvor hytterne bygges. Rasmus fik idéen til trætophytterne i 2012 og har siden arbejdet på at realisere den. Rasmus er til daglig grundlægger og direktør i firmaet Useeum og arbejder desuden som selvstændig kommunikationsrådgiver.

    Sigurd Larsen
    Sigurd Larsen er arkitekt og møbelarkitekt og har sin egen tegnestue i Berlin, Sigurd Larsen Architects. Han underviser desuden i arkitektur på BAU International University i Berlin. Sigurd kom med i projektet i 2016 og står bag hytternes innovative arkitektur såvel som projektledelsen af byggeprocessen.

    Nanna Balsby
    Nanna Balsby er turismekonsulent og medejer af firmaet Active Copenhagen, som er et samarbejde mellem turismeaktører i København. Hendes fokusområder er outdoor-turisme og destinationsudvikling. Nanna blev medejer af Løvtag i 2016, hvor hun både arbejder med udvikling af konceptet og fungerer som den primære kontaktperson til myndighederne.

    Lasse Lybæk
    Bror til Rasmus og uddannet skov- og landskabsingeniør fra Københavns Universitet. Lasse har de sidste år arbejdet med bæredygtig skovdrift i udviklingslande. Lasse gik ind i projektet i 2016 og bidrager bl.a. til at sikre, at hytterne opføres, uden at skoven lider overlast.

    Video fra indvielsen, fredag den 28. juni 2019 - og interview med LAG formand, Niels Juel Nielsen: 

    LAG Himmerland 2014-2020 | c/o Mariagerfjord Kommune | Kultur og Fritid, 9550 Mariager | Tlf.:9711 3508 / 2928 1083 |