2018
Indstillede projekter fra september 2018:
Sundhedshus i Nørager etape 2
Ansøger: Nørager Sundhedshus Aps
Tilsagn: 200.000 kr.
Projekt: udvidelse af det eksisterende sundhedshus med en mellembygning, der forbinder sundhedshuset med et eksisterende lægehus. Mellembygningen opføres i to etager, hvor stueetagen omfatter reception og ventelokaler samt toiletter, og hvor 1. sal indrettes som kantine og opholdslokaler samt kontorer for alle lejere i det udvidede sundhedshus.
Markedsføring og nye boformer i Rebild Øst klyngesamarbejdet
Ansøger: Terndrup Borgerforening
Tilsagn: 106.438 kr.
Projekt: gennem samarbejde promovere og synliggøre området mellem de 3 byzonbyer Terndrup, Bælum og Blenstrup, samt oplandet med 13 landsbyer, og fremhæve de værdier der netop er kortlagt i analysearbejdet for landsbyklyngen, for dermed at understøtte klyngens vision om, at virke tiltrækkende på nye tilflyttere, gerne børnefamilier. Der iværksættes dels en brandingkampagne og dels indgås et samarbejde med landskabsarkitekter, for at fremme nye og spændende boformer i byer og landsbyer, der skal visualisere boformer som fler-generationshuse, boliger for singler, ældre og unge, storparceller, boliger for eneforsørgere med børn - en voksende gruppe i disse år.
Opgradering af motoren på Svanen
Ansøger: Driftsselskabet Svanen Aps
Tilsagn: 144.384 kr.
Projekt: Støtte til opgradering af motoren på fjordskibet "Svanen", så den er klar til fremtidige sæsoner. Motoren har været i drift i 24 år og trænger derfor til en grundig opdatering, der vil sikre Svanen en stabil drift og dermed bidrage til yderligere fremgang for virksomheden Svanen. Målet er at fastholde lokale arbejdspladser og et attraktivt lokalt tilbud om sejlads på Mariager Fjord for besøgende turister og borgere i området.
Fra klubhus og forsamlingshus til multifunktionelt aktivitetshus og aktivitetsområde
Ansøger: Lokalrådet for Glenstrup, Handest og Holmgård
Tilsagn: 175.225 kr.
Projekt: i et kommende nyetableret og fremtidssikret fælles aktivitetshus for tre landsbyer ønskes etableret solcelleanlæg, som skal understøtte en miljøvenlig og økonomisk fremadrettet daglig drift. Dertil gives tilsagn til inventar i huset og etablering af udendørs aktivitetsplads for alle generationer.
Mere natur på Hobro Golfbane
Ansøger: Hobro Golfklub
Tilsagn: 198.128 kr.
Projekt: Etablering af mere natur på golfklub-arealerne, der samtidig åbnes op for offentlighed via stier. Ca. 12-13 hektar jord ønskes lavet til naturområde til glæde for biodiversiteten, klubben medlemmer, gæster, og alle der færdes i området. Enkelte områder på selve baneområdet ønskes ligeledes forbedret med mindre søer og vandløb, til glæde for samme målgrupper.
Indstillede projekter fra april 2018:
Stationen – unikt Kulturarvsmødested
Ansøger: Mariager-Handest Veteranjernbane
Tilsagn: 200.000 kr.
Projekt: Fornyelse af 92 meter perronkant på Handest Station, fjernelse af gammel perron samt genopbygning af kreaturrampe/kvægfold, renovering af brændeskur og køkkengårdshegn, dræn, fliser samt ny grusbelægning. Fokus på kulturhistorisk formidling til besøgende turister og lokale borgere.
Digital pylon Øster Hurup
Ansøger: Øster Hurup Handel
Tilsagn: 55.000 kr.
Projektet: Etablering af informations-stander midt i byen for at formidle information om arrangementer i byen – og give byen handlende mulighed for at reklamere for deres forretninger.
Støvring Multihus – inventar
Ansøger: Støvring Svømmehal af 2006
Tilsagn: 100.000 kr.
Projektet: Støvring Multihus ønsker foruden svømmehal og motionscenter at tilbyde byens borgere, fritids- og idrætsforeninger lokaler til brug for forsamlinger, foredrag, udførelse af intelligent motion, herunder Mindfulness, Yoga, men også holdtræning som gymnastik og andre former for holdtræning. Svømmeklubben Pingvinen med ca. 900 medlemmer, som til dagligt benytter svømmehallen, vil med projektet få opfyldt et stort ønske om mere plads til træning "på land", og ikke mindst få et nyt moderne klublokale.
Naturterapi Nord
Ansøger: Naturterapi Nord
Tilsagn: 100.000 kr.
Projektet: Etablering af ny virksomhed med tilbud om terapi til sårbare mennesker - i naturen. Fokus på tilbagevenden til liv, arbejdsliv og uddannelse. Samtidig tilbydes der fysioterapi i form af massage, fysiurgisk behandling, instruktion i bevægelse og afspænding, samt rådgivning i at færdes i naturen på trods af fysiske skavanker.
Als eSport
Ansøger: Als Sport & Event
Tilsagn: 100.000 kr.
Projektet: Etablering af eSport-tilbud i Als. Den primære målgruppe er børn og unge i alderen 9 - 17 år, som lige nu dyrker eSport derhjemme og vil have gavn af eSport i foreningsregi, hvor de får sociale kompetencer samtidig med færdighedstræning i deres passion. Klubben er også et tilbud til andre aldersgrupper om lokal IT-cafe.
GASmuseet – uderum til læring, aktivitet og fællesskab
Ansøger: GASmuseet
Tilsagn: 200.000 kr.
Projektet: etablering af en indre gård med fokus på fysisk aktivitet som supplement til GASmuseets naturvidenskabs-formidling. Der opbygges således en "gamewall", en klatrevæg og elementer til læring om vand og energi samt affald og genbrug.
Østhimmerlands Kunstgræsbane fase 2
Ansøger: Østhimmerlands Kunstgræsbane
Tilsagn: 150.000 kr.
Projektet: Grej til vedligehold af nyanlagt trænings- og kampbane, grej til spillere, servicebygning til grej-opbevaring, informationstavler, oversigtskort, sponsorskilte samt borde/bænke.
Opførelse af Buggy bygning
Ansøger: Mariagerfjord Golf a/s
Tilsagn: 150.000 kr.
Projektet: ny bygning til opbevaring af 10-12 stk. golfbiler. Der er behov for plads til flere buggies for at fastholde klubbens ældre medlemmer /golfspillere bliver ældre og ønsker i stigende grad at leje buggies for at kunne komme rundt på banen. Initiativet skal styrke det lokale aktive seniorliv.