2015
Året bød på to ansøgningsfrister - den 18. marts 2015 og den 2. september 2015
Følgende projekter fik i 2015 tilsagn om støtte fra Erhvervs- og Vækstministeriet via LAG Himmerland:
2. september 2015:
Multihus og shelters, Skørping
Ansøger: DDS Skørping
Indhold: etablering af friluftssted med shelters og åben bålhytte ved DDS Spejdernes hytte i Skørping. Stedet bliver tilgængeligt for alle interesserede i lokalområdet, som vil kunne nyde godt af adgangen til naturen i området.
Budget: 250.000 kr.
Tilsagn: 75.000 kr.
Opstart af glutenfri bageri, Hadsund
Ansøger: Bladt Glutenftit Bageri
Indhold: etablering af 100% glutenfri bageri med mulighed for udvidelse til produktion af andre glutenfri produkter. Bageriet får butikssalg ved produksionsstedet og satser derudover på nethandel og dag-til-dag levering via post.
Budget: 462.100 kr.
Tilsagn: 184.840 kr.
Vækst via netværk, Mariager
Ansøger: Mariager Handelsstandsforening
Indhold: iværsættelse af netværksskabende udviklingsproces (temamøder, foredrag, afklaringsforløb) med fokus på etablering af tæt samarbejde mellem Mariager Handelsstandsforening og Mariager Turistforening - med inddragelse af alle interesserede aktører i Mariager. Målet er et styrket samarbejde mellem byens handlende, fastholdelse af serviceniveauet og en positiv branding af Mariager som handels- og turisby.
Budget: 129.500 kr.
Tilsagn: 64.536 kr.
Udvidelse af St. Binderup Kro
Ansøger: St. Binderup Kro
Indhold: ombygning af nedlagt cafeteria til ny værelsesfløj for at styrke kroens overnatningskapacitet og udnytte tomme bygninger til nye attraktive faciliteter.
Budget: 1.100.000 kr.
Tilsagn: 286.441 kr.
Nyt maritimt overdæk på fjordbåden Svanen
Ansøger: Driftsselskabet Svanen ApS
Indhold: renovering og nyindretning af det øverste dæk på motorskibet "Svanen" for bedre lyd- og varmeisolering og for at dækket fremstår mere maritimt. Målet er fastholdelse af arbejdspladser via salg af flere charterture og større søgning til sommerens togter på Mariager Fjord mellem byerne Hadsund, Mariager og Hobro.
Budget: 300.000 kr.
Tilsagn: 150.000 kr.
Etablering af Slagterbutik i Als, fase II
Ansøger: Als Slagteren
Indhold: opstart af slagterbutik i Als, Mariagerfjord Kommune. Der tilknyttes eget røgeri og satses på forarbejdning og salg af egne slagtervarer af høj kvalitet. Slagteren ligger lunt i svinget ift. kommunens største turistområde og med mange passerende gæster - potentielle kunder - hele året rundt.
Budget: 421.985 kr.
Tilsagn: 156.794 kr.
18. marts 2015:
Bælum Butikshus ApS
Ansøger: Bælum Butikshus ApS
Indhold: etablering af nyt 1000 m2 butikshus i landsbyen Bælum, funderet i et bredt samarbejde mellem frivillige borgere og nuværende købmand. Der er rejst ca. 400 borgeraktier i projektet - og i butikken bliver der ud over ny købmand også plads til mødested for frivillige og udstilling af lokale varer.
Budget: 7.950.000 kr.
Tilsagn: 300.000 kr.
Borgernes Sundhedshus i Nørager
Ansøger: Nørager Sundhedshus ApS
Indhold: etablering af moderne sundhedshus i nedlagt bankbygning i Nørager og sammenkobling af læge- og tandlægepraksis.
Målet er at fasatholde lægekorpset, etablere et sundhedsfagligt samarbejde i huset - og sikre, at det også i fremtiden er attraktivt at overtage praksisser i byen.
Budget: 2.000.000 kr.
Tilsagn: 300.000 kr.
Golf og Gourmet Mariagerfjord
Ansøger: Hobro Golfklub på vegne af 7 lokale erhvervsaktører
Indhold: etablering af fælles markedsføringsportal, samarbejde og feriepakketilbud mellem hoteller, restaurationer og golfklubber i Rebild og Mariagerfjord med henblik på at styrke brandingen af golfferie overfor især det tyske, norske og danske marked.
Budget: 421.000 kr.
Tilsagn: 150.000 kr.
Aktivitetssted for friluftsfolk
Ansøger: Mariager Kajakklub
Indhold: etablering af fælles helårs friluftshus for alle, der bruger naturen i og omkring Mariager. Kajakfolk, mountainbikere, vandrere, pilgrimme, vinterbadere m.fl. I første fase opbygning af råhus.
Budget: 900.000 kr.
Tilsagn: 270.000 kr.
Nye kreative værksteder i Nørager
Ansøger: Kultur og Medborgerhuset Kig Ind
Indhold: indretning af nye lokaler i kulturhuset for at matche den store interesse for at mødes om aktiviteter i Nørager og deltage i de mange kulturelle arrangementer. Målgruppen og brugergruppen repræsenterer alle aldersgrupper og der er fokus på at etablere flere tilbud for flygtninge i huset for at styrke integrationen.
Budget: 348.000 kr.
Tilsagn: 100.000 kr.
Nyt restaurationskøkken Bramslevgaard
Ansøger: Hotel Bramslevgaard
Indhold: opbygning af nyt hotel- og restaurationskøkken for at matche den stigende efterspørgsel på faciliteter til fester & romantiske bryllupper, konferencer og weekendophold. Projektet er en af flere faser. Der fokuseres på at investeringen skal have positiv effekt på såvel miljø som klima.
Budget: 1.225.000 kr.
Tilsagn: 280.000 kr.